WeBible

1 - Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

2 - Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

3 - tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

4 - og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

5 - Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.

6 - De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

7 - De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

8 - en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

9 - Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

10 - de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

11 - Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

12 - Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;

13 - min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

14 - de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

15 - Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

16 - Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

17 - Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

18 - Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

19 - Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

20 - Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;

21 - grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.

22 - Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

23 - thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

24 - Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?

25 - Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

26 - Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;

27 - ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

28 - trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;

29 - Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

30 - Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

31 - min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!